documentary platform

Ung italiensk dokumentarfotografi

what they say about us

Comments Closed


Share this post

From Information.dk Fotobloggen september 2010

Documentary Platform er et projekt, som netop nu udstilles på den internationale festival for fotografi i Rom.
Projektet har til formål at samle og præsentere ung, italiensk dokumentarfotografi under en tematisk paraply,
som skal give et billede af Italien i dag og de forandringer, som landet undergår i disse år – både socialt,
kulturelt og geografisk.
Fotografer har åbent kunnet indsende deres arbejde, som herefter er blevet udvalgt og samlet af projektets
kuratorer og det er der foreløbig kommet en række fine billedeserier ud af.
Nogen vil nok indvende at en del af de præsenterede billeder mere ligner kunst- end egentlig dokumentarfotografi.
I hvert fald er den del af dokumentartradionen, som arbejder med reportage ret fraværende.
At projektets kuratorer har villet holde en bestemt linie giver så til gengæld en helstøbthed, som man sjældent
ses med så mange sammenbragte fotografer.
Fotografia Festival Internazionale di Roma løber frem til 24. oktober, hvis man skulle være på de kanter,
men ellers er der mere at finde inde på Documentary Platform’s hjemmeside, hvor de enkelte billedserier
kan ses i deres helhed. Nedenfor bringer vi et udpluk af de udstillede billeder.

(Jens Christoffersen)